Profil   Plader   Nyheder 

 

Politik

Denne hjemmeside udvikles og drives af DT Trade under observation af de politikker og retningslinjer, som DT Trade har fastlagt for divisionens webkommunikation.

Politikkerne omfatter

  • Ansvarspolitik -der handler om vores ansvar og rettigheder over for brugerne af hjemmesiden.
  • Fortrolighedspolitik - der handler om vores behandling af personlige oplysninger.
Evt. spørgsmål eller kommentarer til politikkerne kan rettes til divisionens webmaster Charlotte Østerø, coe@dttrade.dk.

Ansvarspolitik

Brug af hjemmesiden

Denne hjemmeside drives og administreres af DT Trade og indhold og materiale på hjemmesiden stilles til rådighed alene for brugerens personlige, ikke-kommercielle anvendelse. Det er ikke tilladt at manipulere med materialet på hjemmesiden, distribuere eller fremvise det offentligt eller på anden måde bruge materialet til offentlige eller kommercielle formål uden DT Trades forudgående skriftlige tilladelse. Brug af hjemmesidens materiale på andre hjemmesider, i netværk eller i trykte medier er forbudt uden skriftlig tilladelse fra DT Trade. Dog kan pressemeddelelser bragt på hjemmesiden frit benyttes af danske og udenlandske medier uden forudgående tilladelse fra DT Trade.

Ophavsret

Hjemmesiden og dens indhold er beskyttet af loven om ophavsret og al uautoriseret brug af materiale herfra er en overtrædelse af loven om copyright og varemærkebeskyttelse. Det er derfor forbudt at bruge materialet til offentligt eller kommercielt formål uden forudgående skriftlig tilladelse fra DT Trade.  Brud på disse vilkår vil betyde, at din ret til at bruge hjemmesiden ophører og at al materiale fra hjemmesiden skal tilintetgøres. 

Links

Det er tilladt at linke til hjemmesiden fra egen hjemmeside med det formål at viderebringe informationer om DT Trade og vores virksomheder samt vores produkter og anvendelsen heraf. DT Trade kan dog ikke påtage sig ansvaret for indhold på sider, som der linkes til fra denne hjemmeside eller sider, som linker til denne hjemmeside. 

Ansvar

Besøg på og brug af hjemmesiden sker på eget ansvar. DT Trade tilstræber, at indholdet på hjemmesiden til enhver tid er opdateret, men der må dog tages forbehold for evt. fejl og uregelmæssigheder eller afbrydelser på hjemmesiden. Gengivelse af farvenuancer på fotos og billeder må kun opfattes som vejledende, da kvaliteten vil afhænge af brugerens skærmopløsning, indstillinger på computeren og udskriftsmedie. 

Materialet på hjemmesiden stilles til rådighed uden ansvar af nogen art, og der påhviler i intet tilfælde DT Trade eller vores virksomheder nogen erstatningspligt for skader af nogen art, som måtte opstå som følge af brug af informationerne på hjemmesiderne. DT Trade kan til enhver tid og uden forudgående varsel foretage ændringer i strukturering og indhold på hjemmesiden, og brugere af hjemmesiden accepterer, at DT Trade og vores virksomheder er fritaget for ansvar for hjemmesidens indhold og for brug heraf.

Fortrolighedspolitik

Denne fortrolighedspolitik beskytter personlige oplysninger ved at regulere DT Trades brug af de oplysninger som du stiller til rådighed, når du bruger vores hjemmeside. Vi er forpligtet til at beskytte alle brugeres fortrolige oplysninger, når disse er online. Fortrolighedspolitikken har til formål at fastlægge klare retningslinjer for vores måde at behandle data på.  

Samtykke

Når du benytter dig af vores hjemmeside og de services den tilbyder, f.eks. nyhedsbreve, giver du samtidig dit samtykke til, at vi indsamler og bruger dine personlige oplysninger i overensstemmelse med fortrolighedspolitikken. DT Trade forpligter sig til at placere en regelmæssigt opdateret udgave af fortrolighedspolitikken på hjemmesiden. Hvis der bliver foretaget ændringer, vil disse også blive lagt ud på hjemmesiden.

Oplysninger vi indsamler

Browsing på vores hjemmeside kræver ingen oplysninger, der identificerer brugeren. 

DT Trade kræver, at abonnenter afgiver de personlige oplysninger, som er nødvendige for at vi kan sende de ønskede e-mails til abonnenterne, f.eks. nyhedsbreve. Nogle af de krævede oplysninger er obligatoriske og klart markeret på registreringsformularen. Udfyldning af andre felter er frivillig.

Såfremt vi beder dig om at angive, hvorvidt vi må kontakte dig med information om vores virksomhed, vores produkter og services, som kan være af interesse for dig, kan du sige nej til dette ved at krydse den relevante boks af.

DT Trade vil muligvis automatisk indsamle ikke-personlige oplysninger om dig, såsom hvilken type internet-browser du bruger eller om den hjemmeside, fra hvilken du klikkede dig videre til vores hjemmeside. Du kan ikke identificeres ud fra disse oplysninger, og oplysningerne bruges kun til at stille en effektiv service til rådighed på vores hjemmeside.  

Hvem vi deler oplysninger med og dine muligheder

Vi sælger, distribuerer eller lejer ikke dine personlige oplysninger ud til tredjepart ud over DT Trades egne datterselskaber, moderselskab eller andre tilknyttede partnere medmindre vi har din tilladelse hertil eller med mindre loven kræver det. Vi frigiver muligvis dine personlige oplysninger til vores autorisererde markedsføringsbureauer, medmindre du meddeler os, at du ikke ønsker, dette sker.

Denne proces kan medføre, at der sendes personlige oplysninger udenfor Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og - hvis nødvendigt - over internationale grænser. Databeskyttelseslovgivningen i disse lande er muligvis ikke så omfattende som i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Vi har imidlertid taget passende skridt til at sikre samme beskyttelsesniveau i forbindelse med databehandling i disse lande, som er gældende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Vi forbeholder os ret til at kontakte dig via e-mail, telefon eller fax i forbindelse med administrationen af din konto.

DT Trade vil - på din anmodning - fjerne ethvert abonnement (og de dertil knyttede personlige oplysninger) fra vores database. Dette kan imidlertid medføre, at dit abonnement på eventuelle e-mail services ophæves, idet vi er nødt til at have en vis mængde oplysninger for at kunne oprette og administrere din konto.  

Vi forbeholder os retten til at have adgang til og fremlægge individuelt identificérbare oplysninger med henblik på at overholde gældende lovgivning, domstolsafgørelser og lovlige myndighedskrav og for at kunne drive systemerne korrekt samt for at beskytte os selv og vores brugere.

Hvis du ikke tidligere har modsat dig at vi bruger dine personlige oplysninger til direkte markedsføringsformål, kan du til enhver tid bede os om at slette dine oplysninger ved at kontakte DT Trade på info@dttrade.dk.

Cookies

En cookie er et lille stykke tekst, som beder om tilladelse til at blive placeret på din computers harddisk. Når du har givet samtykke hertil (eller din browser automatisk har givet tilladelse, hvis den er sat op til at gøre dette) tilføjer din browser denne tekst i en lille datafil.

Vi bruger logstatistik til at identificere hvilke sider, der besøges. Dette hjælper os til at analysere data om trafik på hjemmesiden og til at forbedre vores hjemmeside og dermed skræddersy den til kundernes behov. Vi bruger kun disse oplysninger til statistiske analyseformål og fjerner derefter oplysningerne fra systemet. Hvis du ikke ønsker at der anvendes cookies, når du besøger vores hjemmeside, kan du muligvis ikke bruge hjemmesiden.  

Links

Denne hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider. Vær venligst opmærksom på, at vi ikke er ansvarlige for fortrolighed eller indhold på sådanne andre hjemmesider, og at vi derfor ikke påtager os noget ansvar i forhold til sådanne hjemmesider. Derudover kan vi ikke gøres ansvarlig for noget produkt eller nogen service, der optræder på nogen tredjeparts hjemmeside. Du bør selv udvise forsigtighed og undersøge reglerne for beskyttelse af personlige oplysninger på sådanne hjemmesider.

Meddelelse om ændringer

Hvis vi beslutter at foretage ændringer i vores politik vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger, vil disse ændringer blive placeret på vores hjemmeside.

 

Copyright DT Group 2009

- en enhed i DT Group